TENGA 3D Spiral

TENGA 3D Spiral

Så er der dømt nyt legetøj! Og denne gang, er det min søde kæreste, der er den glade giver. Personligt har jeg ikke det vilde imod sexlegetøj der ligner noget fra en pornofilm. Det er ikke fordi jeg synes det skal se sådan ud, i bund og grund er jeg nok bare lidt ligeglad. Har den et hul og føles den godt, så er jeg faktisk godt tilfreds. Sådan forholder det sig så bare ikke for min kæreste. Hun har i hvert fald måtte indrømme, at min Pipedream Fuck Me Silly (underdel af kvinde, dog uden ben), er en kende for overvældende for hende. Nu er det jo så heller ikke hende der skal bruge den, men at hun ikke gider se på, at den ligger fremme, er måske forståeligt nok. Men i stedet for, at brokke sig i hoved og røv over udseendet af en stor del af udvalget af sexlegetøj til mænd, har hun nu fundet et noget mere æstetisk stykke legetøj og foræret det til mig.

TENGA har generelt et rigtig godt ry i forhold til sexlegetøj til mænd, især fordi de nytænker nogle ret simple principper, og holder alt det perverse ude af billedet. Og jeg har nu været så heldig, at få mig et sleeve fra deres 3D serie. For jer der ikke ved hvad det lige er for noget, kan jeg fortælle, at det er en serie af sleeves (doh!), der alle er meget grafisk designet og med forskellige strukturer. Finten ved dem er dels det sindssygt fleksible materiale, og så det, at kan vitterligt ikke kan se, at det er et sexlegetøj.

Deres sleeves fås i 5 forskellige udgaver, nemlig Pile, Polygon, Zen, Spiral og Module. I første omgang har jeg fået en TENGA 3D Spiral, men jeg kan absolut ikke udelukke, at jeg også får anskaffet mig et par af de andre en dag – så er der lidt at veksle imellem.

I øvrigt, så vil jeg lige påpege, at 3D-serien både har vundet en AVN-Award for årets ikke-motoriserede produkt til mænd og var det første onaniprodukt til mænd der vandt en Red Dot Design Award. Begge dele var tilbage i 2012, men at det har været på markedet så længe, og stadig bliver rost og produceret, må også være en form for kvalitetsstempel.

I pakken

Ifølge kæresten, så var levering som altid fuldkommen problemfri, så jeg vil ikke gå mere i detaljer med det, end at sige, at du i hvert fald ikke behøver at være bange for, at din postmand måske får lige lovlig meget indsigt i dit soveværelse.

TENGA 3D Spiral er pakket i et gennemsigtigt rør med en slags stander i bunden. Og den ligner seriøst… Jamen jeg ved ikke engang hvordan jeg skal beskrive det. En lille futuristisk skulptur af en art? Når legetøjet bare står på display, er det i virkeligheden indersiden der vender ud ad, hvilket for det første er virkelig sjovt tænkt af TENGA, og gør produktet en del anderledes, og du kan sådan set sagtens have legetøjet stående fremme på hylden uden nogen vil tænke videre over det. Men for det andet, så gør det også, at du kan se hvilken struktur legetøjet har, så hvis du har flere sleeves fra 3D-serien, er du ikke i tvivl om, hvilken af dem du hiver fat i – det synes jeg egentlig er en meget praktisk feature.

TENGA 3D Spiral er et one-size produkt, med en ”normal-længde” på ca. 11,5 cm, men materialet er så elastisk, at den kan strækkes helt ud til 40 cm (ikke at jeg nogensinde har hørt om en 40 cm lang pik, men det er sgu da meget godt at vide, at materialet ikke flækker midt over, hvis du hiver lidt for ivrigt i det.). Den er lavet af medicinsk silikone, så du behøver ikke være bekymret for, at få en masse nasty kemikalier på dilleren – også godt at vide.

Desuden medfølger der en prøve på TENGA’s egen glidecreme, som de (surprise) anbefaler at man bruger sammen med sit sleeve.

Anvendelse af TENGA 3D Spiral

Først og fremmest, skal du have vendt vrangen (eller ret?) ud på sleevet, således spiralteksturen vender indad. Det er et seriøst must at bruge glidecreme sammen med dette produkt, ellers tror jeg godt det kan blive en ret ubehagelig oplevelse. Her kan du f.eks. vælge at bruge den glidecreme der følger med. Når du har vendt vrangen ud på sleevet, får den en lidt flaske-agtig form, og her kan det anbefales at du forsigtigt hælder glidecremen ned i hullet. Du kan selvfølgelig også bare bruge det direkte på pikken, men så vil jeg anbefale at du tørrer hænderne godt af inden du rører legetøjet. Den side du holder på er nemlig helt glat, og får du glidecreme på den, gætter jeg på det bliver en kende svært at bruge produktet ordentligt.

TENGA 3D Spiral

Og herefter giver det så lidt sig selv hvordan du bruger sleevet. Pikken ind i hullet, og så i gang. Det er jo til at finde ud af, right? Materialet er som nævnt sindssygt blødt og elastisk, så teksturen indvendigt vil massere pikken intenst (og på forskellige måder, afhængig af hvilken af typerne du køber). Følelsen kan du desuden variere en del, alt efter hvilken glidecreme du bruger. Jeg har ikke umiddelbart kunne finde ud af, om der er nogle typer der ikke duer, men da sleevet indeholder silikone, vil jeg altid tage det sikre valg, og kun bruge vandbaserede glidecremer med det.

Når du er færdig med at bruge TENGA 3D Spiral, kan du vælge at vende den med hullet opad, og placere den i den lille bakke der er i bunden af den originale indpakning/stander. På den måde kan du lige få samlet dig inden turen går ud til vasken, uden at du får sagerne fra sleevet ud over det hele.

Jeg har flere steder læst, at TENGA 3D Spiral er beregnet til, at blive brugt omkring 50 gange. Det lyder jo altså godt nok ikke af ret meget, men dette skyldes materialets elasticitet, og det er klart, at man ikke både kan få et materiale med denne tekstur og som samtidig holder for evigt. Men en god og grundig vedligeholdelse, gætter jeg på vil forlænge dit sleeves levetid betydeligt. Det afhænger selvfølgelig også af, hvor hårdt du bruger den.

Rengøring af TENGA 3D Spiral

Som altid så er det sindssygt vigtigt at være grundig med rengøringen af dit sexlegetøj. Men der er til gengæld flere ting ved dette legetøj der gør den del rigtig nem at komme igennem. Først og fremmest er sleevet vandtæt, så du kan bare give en ordentlig tur under vandhanen. Desuden kan det være en rigtig god idé at bruge en god rengøringsspray til sexlegetøj. Sørg for at vende sleevet så mønsteret sidder udad undervejs, her skal du nemlig være ekstra grundig! Når dette er klaret, sætter du bare sleevet direkte oven på den stander den kom på (uden at sætte låget over, selvfølgelig), og lader den lufttørre. Når sleevet er helt tørt, sætter du bare låget over, og så er det sådan set sikkert opbevaret til næste gang.

Mit indtryk af TENGA 3D Spiral

Jeg er seriøst helt vild med det her sleeve! For det første, så må jeg indrømme, at jeg synes det er helt vildt fedt med et legetøj, hvor man ikke føler sig småpervers over at bruge det. Udseendet er simpelthen så fedt, og ville aldrig være nervøs for at andre skulle opdage det – de ville alligevel ikke kunne regne ud hvad det var (med mindre de måske lige selv havde den derhjemme). Derudover føles materialet sindssygt godt. Jeg er ret vild med den måde det er elastisk på – det gør at du godt kan hive godt til uden enten at ødelægge legetøjet, eller komme til skade selv. Teksturen er efter min mening rigtig god. Nu har jeg kun prøvet den version med spiralen, men den er til gengæld anbefalelsesværdig. Det føles næsten som om, der sidder en vibrator i sleevet når man kører den op og ned, så man kan tydeligt mærke teksturen, men uden det bliver for hårdt og ”rivejerns-agtigt”.

TENGA 3D Spiral

At rengøringen er så let, og at TENGA faktisk har tænkt denne del ind i hele designet – inklusiv beholderen – er naturligvis også et kæmpe plus. Jeg synes tit, at silikonelegetøj bliver ret fnulret i det, når jeg tørrer det med f.eks. et viskestykke, men det undgås en del nemmere, når det bare kan hænge og lufttørre.

Prisen er sådan set også helt fair. I forhold til kvaliteten og designet af dette produkt, synes jeg faktisk det er nogle penge der er enormt godt givet ud.

Og så til den lidt negative side af historien. Jeg har flere steder læst, at TENGA’s glidecremer indeholder parabener. Fair nok hvis man er ligeglad med den slags, men jeg prøver for så vidt muligt, at holde mig fra den slags. Men det skal også siges, at jeg ikke har fået det bekræftet 100%, men synes sgu det er ærgerligt hvis det forholder sig sådan, når resten er så gennemført.

Tidligere skrev jeg desuden, at man kan bruge den lille bakke i røret til at stille sleevet af på når man er færdig. Det er imidlertid ikke helt så let, som diverse billeder angiver. Selvfølgelig kan den ikke bare stå ret op og ned, der er jo en grund til, at den sidder på et stativ normalt – materialet er trods alt virkelig blødt. Men så hellere at materialet er som det er, end at der er en holder til at sætte den af på.
Men derudover har jeg ikke rigtig noget negativt at sige om dette produkt, og det kan klart anbefales, uanset størrelse. Som sagt er materialet mega fleksibelt, så jeg er ikke i tvivl om, at alle vil kunne bruge det.

Fordele og ulemper ved TENGA 3D Spiral

Fordele

  • Relativt billigt – især i forhold til hvad man får.
  • Fedt og diskret design.
  • Nem rengøring og smart med stativ.
  • Lækkert og ekstremt fleksibelt materiale.
  • Lækker struktur, der virker efter hensigten.
  • God opbevaring

Ulemper

  • Det er en smule ærgerligt, at holdbarheden ikke er længere, men det må man nok bare lære at leve med, hvis man vil have legetøj i dette materiale.
  • Bakken er ikke ret god til, at holde sleevet oprejst lige efter brug, hvilket den ellers er beregnet til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *